news

Godtgørelse ved arbejdstidsovertrædelse.

En chauffør hos en vognmand mente at arbejdsgiver ikke havde overholdt arbejdstidsloven. Spørgsmålet under sagen var, om de ophold, som chaufføren under en vagt havde haft i sit hjem, skulle betragte som arbejdstid, eller om de ikke skulle. Det fremgik af tidsopgørelser at starttidspunkt i alle tilfælde havde været kl. 06.03, og at sluttidspunktet i de fleste tilfælde havde været kl. 23.55. Landsretten lagde til grund, at arbejdet var tilrettelagt således, at han tjekkede ind kl. 06.03, og at han ikke undervejs i vagten kunne tjekke ud, medmindre han skulle til læge eller lignende. Det var under sagen ubestridt, at der ikke var adgang til vognmandsportalen, og at han derfor ikke havde mulighed for på forhånd at vide, hvilke ture han skulle køre i løbet af en dag. Det blev endvidere lagt til grund, at den responstid, chaufføren havde, når han blev kontaktet af arbejdsgiveren om en tur, kunne være negativ eller på nogle få minutter, og han måtte ved tilrettelæggelsen af sit ophold i hjemmet tage højde for dette, da han havde en forpligtelse til at nå frem til kunden til den aftalte tid. Selv om den gennemsnitlige responstid efter en opgørelse var 29 minutter, måtte chaufføren være forberedt på at forlade hjemmet med kort varsel. Dette indebar en begrænsning af de muligheder, som chaufføren havde haft for at hellige sig sine personlige og sociale interesser under opholdene i hjemmet under vagterne.

Under disse omstændigheder skulle chaufførens ophold i hjemmet under vagterne betragtes som arbejdstid. Chaufføren havde på den baggrund i hvert fald i en 4-måneders periode arbejdet mere end 48 timer om ugen. Efter arbejdstidslovens § 8, stk. 1, skulle han derfor tilkendes en godtgørelse. Landsretten fandt ikke grundlag fra at fravige det udgangspunkt for godtgørelse på 25.000 kr., der er anført af Højesteret i U 2018.763 H.