Gratis retshjælp
Gratis retshjælp
Vi har oprettet denne hjemmeside med det formål at lægge relevant information ud om ansættelsesretlige forhold.
Vi håber, at du kan finde svar på dine spørgsmål her.
Er du fortsat i tvivl, er du velkommen til at kontakte os. Det koster ikke noget, og du behøver ikke at være klient hos os.
Det er også underordnet hvor i landet du bor !
Vi prøver at svare så godt som vi nu kan. Har du brug for, at vi kontakter din arbejdsgiver og indleder en forhandling, eller ønsker du at føre sag mod din arbejdsgiver, så kan vi desværre ikke gøre dette gratis for dig. Men vi kan give dig en fair pris eller et estimat for hvad vi vurderer sagsbehandlingen vil koste. Præcis som når man beder en håndværker afgive et tilbud. Det koster ikke noget at spørge.
I visse typer af sager vil vi også kunne behandle din sag efter princippet om No Cure - No Pay. - kontakt os for at høre nærmere !
Vi undersøger også om der er mulighed for fri proces. For enlige er beløbsgrænsen (2021) for opnåelse af fri proces kr. 344.000 og for samlevende kr. 437.000. For hvert barn (der forsørges af ansøger) ydes en forhøjelse af beløbet med kr. 60.000.
Vi undersøger også, om der kan ydes retshjælp gennem din forsikring. De fleste retshjælpsforsikringer dækker dog ikke ansættelsesretlige tvister.
Ikke sjældent opnår vi gennem forhandling med arbejdsgiveren, at denne også betaler vort honorar. På den måde får du i realiteten gratis retshjælp !