Ferierettigheder

Alle er omfattet af ferieloven

Optjening af ferie

Du har altid ret til at holde 25 dages ferie - uanset om du har optjent ret til ferie med løn. 

Du optjener 2,08 dages ferie med løn for hver måneds ansættelse i optjeningsåret (= kalenderåret). Det svarer til 25 dages (5 ugers) ferie med løn om året. Du optjener også 2,08 feriedage for hver måned, hvis du er deltidsansat.

Ud over din sædvanlige løn får du et ferietillæg på minimum 1 pct. af din løn i optjeningsåret. Er du ansat i staten, får du et ferietillæg (særlig feriegodtgørelse) på 1,5 pct. af din løn i optjeningsåret. Er du ansat i en region eller kommune, får du et ferietillæg (særlig feriegodtgørelse) på 1,95 pct. af din løn i optjeningsåret. Ferietillægget udbetales typisk i april eller maj måned.

Hvis du skifter job, vil du i stedet for løn under ferie og ferietillæg få afregnet feriegodtgørelse (feriepenge) på 12,5 pct., som din arbejdsgiver skal overføre til FerieKonto ved din fratræden. 

Hvis du er timelønnet eller løst ansat, har du ikke ret til løn under ferie. Du får i stedet feriegodtgørelse (feriepenge) på 12½ pct. af lønnen, der sættes ind på FerieKonto i løbet af optjeningsåret, og som kommer til udbetaling, når du holder ferie i det følgende ferieår.

Ændringer i arbejdstiden kan få betydning for din løn under ferie. Størrelsen af din løn under ferie er som udgangspunkt den samme som størrelsen af den løn, du normalt får. Hvis du er privat ansat og din arbejdstid på ferietidspunktet er ændret med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsåret, skal lønnen dog reguleres, så ferielønnen tilpasses optjeningstidspunktets lønniveau.

Sygdom

Ikke sjældent sker det, at man bliver syg i forbindelse med ferien. Dine rettigheder afhænger her af, om du er blevet syg før eller efter ferien.

Hvis du er blevet syg, før den planlagte ferie begynder (altså før arbejdstids begyndelse den første feriedag), har du ikke pligt til at påbegynde ferien. Det betyder, at du har valget mellem at holde ferien som planlagt eller at påberåbe dig sygdommen som en feriehindring (så du kan holde erstatningsferie på et senere tidspunkt). Hvis du ikke vil afholde ferien, skal du melde dig syg efter de almindelige regler, der gælder for dit ansættelsesforhold.

Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig, og du skal meddele din arbejdsgiver, om du vil holde den resterende ferie, eller om du vil genoptage arbejdet. Det er kun resten af din planlagte ferie, du kan vælge at holde, da du ikke har ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding, medmindre din arbejdsgiver er indforstået med det.

Tidspunktet for din erstatningsferie fastlægges efter de almindelige regler, men varslerne forkortes, hvis det er nødvendigt for, at du kan holde hovedferien inden for hovedferieperioden (inden 30. september).

Bliver du syg under ferien, har det siden den 1. maj 2012 været muligt at få erstatningsferie. Retten til erstatningsferie gælder først efter udløbet af en karensperiode. Hvis du har optjent 25 feriedage, er karensperioden på 5 sygedage, og hvis du har optjent mindre end 25 dage, så er karensperioden forholdsvis kortere.

Har du eksempelvis optjent 15 dage, så indtræder retten til erstatningsferie efter 3 sygedage i ferien. Er du syg i flere ferieperioder tælles karensdagene sammen i hele ferieåret.

Du skal give arbejdsgiver besked om sygdommen på første sygedag på samme måde, som hvis du ikke var på ferie. Retten til erstatningsferie indtræder tidligst på det tidspunkt, du har givet arbejdsgiveren besked om, at du er syg under ferien. Din sygdom skal dokumenteres, og det indebærer, at du skal indhente lægeerklæring eller friattest fra 1. sygedag. Dokumentationen skal indhentes selvom din arbejdsgiver ikke spørger om det. Som noget nyt skal du også selv betale for omkostningerne til dokumentationen.

Fratræden

I forbindelse med din fratræden, skal din uafholdte ferie indbetales til FerieKonto. Er du blevet fritstillet i opsigelsesperioden, så betragtes det også som at du har afholdt ferie i et eller andet omfang. Det forudsætter dog, at både ferien og et ferievarslet kan rummes inden for den samlede fritstillingsperiode. Det er også en betingelse, at der ikke er en feriehindring, eksempelvis at du er syg. Det betyder, at såvel din hovedferie som evt. restferie anses for holdt, hvis fristillingsperioden udgør mindst 3 måneder + 15 arbejdsdage, og at restferien anses for holdt, hvis fristillingsperioden udgør mindst 1 måned + 10 arbejdsdage.