news

Opsigelse var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

SH2014.F.0007.10S

Opsigelse var ikke strid med forskelsbehandlingsloven da opsagte ikke var omfattet af handicapbegrebet.

A der var uddannet laborant blev i sommeren 2008 ansat ved virksomhed B til primært at foretage opgaver, der involverede arbejde med computer.

Kort efter ansættelsen oplevede A stærke smerter i håndleddet, med udstråling til arm og nakke. A havde forinden anmodet om at få en 'mousetrapper' således, at hun ikke behøvede at anvende en klassisk computer-mus til at udføre sit arbejde. Dette ønske blev imidlertid ikke imødekommet.

 A blev sygemeldt fra sit arbejde, og fik stillet diagnosen 'Rotatorcuff syndrom'.    

Efter at A have været sygemeldt i ca. 1 måned, blev hun opsagt under henvisning til hendes sygefravær.

Skaden blev anmeldt som arbejdsskade, men blev af Arbejdsskadestyrelsen afvist, idet det ikke fandtes at skaden var forårsaget af A's arbejde hos B.

Der blev efterfølgende anlagt sag og nedlagt påstand om, at B havde overtrådt forskelsbehandlingsloven angående forskelsbehandling vedrørende handicap.  A's fagforening gjorde gældende at A's lidelse skulle forstås som omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven, og at B ikke havde opfyldt sin tilsynsforpligtelse, blandt andet ved ikke at imødekomme A's ønske om en 'mousetrapper'. Det blev anført, at da A's opsigelse var grundet i sygefraværet fandt bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingsloven § 7a anvendelse, hvorefter det påhvilede B at godtgøre, at opsigelsen ikke skyldtes A's handicap.

B mente ikke at A's lidelse var et handicap i lovens forstand, hvorfor det allerede af den grund ikke var relevant at diskutere B's tilpasningsforpligtelse, ligesom bevisbyrdereglen således heller ikke fandt anvendelse, da A ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode at B havde forskelsbehandlet A grundet et handicap i lovens forstand.

Sagen blev herefter udsat på en afklaring af handicapbegrebet med den Europæiske Unions Domstols afgørelse i de forenede sager Ring & Werge.

Efter domstolens afgørelse fandt Sø- og Handelsretten, at A ikke havde godtgjort, at hun på opsigelsestidspunktet led af en lidelse, der gjorde, at hun var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktivs forstand.

B blev således frifundet.