news

Opsagt konsulent får tilkendt godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Østre Landsretsdom af 14. Oktober 2014.

En konsulent i en uddannelsesinstitutionen var blevet opsagt, og konsulenten gjorde gældende, at der var  i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod at forskelsbehandle på grund af handicap. Der var mellem parterne enighed om, at konsulenten var omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. Det tiltrådtes, at der ikke var tale om direkte forskelsbehandling, da opsigelsen var begrundet med forhold ved arbejdets udførelse, men at konsulenten havde påvist sådanne faktiske omstændigheder, at det påhvilede arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket ved opsigelsen, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a, idet opsigelsen var begrundet i hendes funktionsnedsættelse som følge af hendes handicap.

Under sagen blev det lagt til grund, at konsulentens tilstand ikke var stationær på det tidspunkt, da hun startede i virksomhedspraktik hos arbejdsgiveren, men at hendes funktionsevne løbende blev forbedret dels som følge af hjernens naturlige helingsproces, og dels fordi hendes evne til at kompensere for hjerneskaden blev forbedret. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren at følge Hjerneskaderådgivningens anbefalinger om en mentor eller personlig vejleder og konkret feedback i en periode i forbindelse med konsulentens tilbagevenden til arbejdet. Landsretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at konsulenten ikke, hvis disse anbefalinger var blevet fulgt, ville være blevet i stand til inden for en tidsperiode, der ikke udgjorde en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren, på ny at kunne udføre sine arbejdsopgaver som konsulent.

Landsretten havde ved afgørelsen lagt vægt på den relativt kortvarige virksomhedspraktik, der omfattede en sommerferieperiode. Landsretten stadfæstede således byrettens afgørelse om, at opsigelsen af konsulenten var i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, og § 2 a. Konsulenten fik på baggrund af varigheden af ansættelsesforholdet og sagens omstændigheder, tilkendt en godtgørelse på 240.000 kr. svarende til ca. 6 måneders løn.