Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven er alligevel ikke skattefri

Skat har længe indtaget det standpunkt, at godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven, dvs. godtgørelser tilkendt som følge af overtrædelser, der knytter sig til religion, alder, race, handicap mv. var skattepligtige og at beskatningen skete efter ligningslovens § 7U.

Skatterådet havde i to principielle afgørelser af 28. januar 2014 statueret skattefrihed for godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7, jf. § 2, stk. 1.

Sagerne blev forelagt Skatterådet med anmodning om bindende svar i forhold til den skattemæssige behandling af godtgørelserne.

Sagerne omhandlede lønmodtagere, der var blevet afskediget som følge af arbejdsgiverens økonomiske situation i forbindelse med en større afskedigelsesrunde. Lønmodtagerne blev afskediget efter kriterier, der var fastlagt i den kollektive overenskomst på området, og det indebar, at de lønmodtagere, der havde opnået en bestemt alder, og som var berettiget til at oppebære pension blev afskediget først, og dernæst blev de lønmodtagere, der havde den laveste anciennitet, afskediget.

Lønmodtagerne indbragte afskedigelserne for Ligebehandlingsnævnet, der under henvisning til forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, tilkendte lønmodtagerne godtgørelser efter lovens § 7. 

Skatterådet kom frem til, at godtgørelserne var skattefrie, (Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.), og begrundede det med, at godtgørelserne skulle kompensere for den retsstridige krænkelse, som lønmodtagerne havde lidt, ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. I konsekvens heraf vil arbejdsgiveren heller ikke kunne fradrage udbetalingen som en driftsudgift.

Skatterådet har nu ombestemt sig.

Godtgørelsen er således ikke skattefri men alene begunstiget med et bundfradrag (pt. kr. 8.000). Det må forventes, at der vil blive ført retssager om spørgsmålet, i særdeleshed, når der er den form for slingrekurs hos Skatterådet. Vi vender tilbage, når der er nyt om spørgsmålet.