Opfindelser og rettigheder

Ophavsret og retten til opfindelser kan ind imellem give anledning til tvist.

Reglerne findes i Lov om arbejdstageres opfindelser og Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.

For forskningsvirksomheder eller teknologivirksomheder vil rettighederne ofte være beskrevet i selve ansættelseskontrakten.

Skriver man en tekst, har man ophavsretten til den. Gør man en opfindelse, har man retten til at udnytte den. Men skriver man tekster, konstruerer it-programmer eller gør en opfindelse som led i sit arbejde hos en arbejdsgiver, så overtager arbejdsgiveren som udgangspunkt en række af rettighederne.

Der er stor forskel på, om man er offentligt ansat eller privatansat og, om der i kontrakten er indgået en specifik aftale om ophavsret og ret til opfindelser, eller der ikke står noget i kontrakten.

Mange tror, at en arbejdsgiver automatisk overtager alle rettigheder til det, man laver, når man bliver ansat. Det er ikke altid tilfældet. Der findes en lov om ophavsret og en lov om arbejdstageres opfindelser og en særlig lov om statsansatte forskeres opfindelser.

Lovene sikrer ansatte en række rettigheder. Men en række af lovenes bestemmelser kan ændres, hvis man aftaler det i ansættelseskontrakten.

Når man bliver ansat, overdrages eksempelvis retten til at bruge de tekster, man producerer som ansat, automatisk til arbejdsgiveren.

Får man en god idé, og eventuelt noget, som der kan tages patent på, så indebærer det visse forpligtelser for den ansatte:

•   med det samme at underrette sin arbejdsgiver
•   at give ham de nødvendige oplysninger
•   ikke at videregive nogle af disse oplysninger, da en senere evt. patentering så ikke længere er mulig.

Disse forpligtelser gælder kun opfindelser, som man gør i forbindelse med arbejdet. Men dette skal forstås i vid forstand, nemlig sådan, at alle opfindelser, som ligger indenfor det vidensområde, som man er ansat til, er omfattet af disse forpligtelser. Men faktisk også hvis man hævder, at opfindelsen er gjort i fritiden. Hvis arbejdsgiveren ønsker at udtage patent, har han altså retten til det og retten til den evt. økonomiske gevinst. 


Den, der har gjort opfindelsen, har fortsat ret til navngivning i lighed med reglerne for ophavsret til tekster. Arbejdsgiveren har kun en bestemt frist til at beslutte, om han vil udtage patent eller ej. For ansatte ved offentlige forskningsinstitutioner er fristen to måneder, for andre fire måneder. Hvis arbejdsgiveren inden fristens udløb ikke har meddelt den ansatte, at han vil tage patent på opfindelsen, går alle rettigheder tilbage til den ansatte. Hvis arbejdsgiveren beslutter at søge patent på opfindelsen, har ansatte på offentlige forskningsinstitutioner ret til et rimeligt vederlag, som der står i loven, men ansatte hos andre arbejdsgivere har kun ret til en rimelig godtgørelse og under særlige stramme forudsætninger, nemlig bl.a. under forudsætning af, at opfindelsen har en værdi der overstiger, hvad man har kunnet forvente, at den ansatte har skullet præstere og er blevet aflønnet for.

Er man ansat på en IT-virksomhed, og udvikler programmer, så har man også ophavsret til disse. Men er man ansat hos en arbejdsgiver til at udarbejde programmer, så er der en helt særlig bestemmelse, der betyder, at alle rettigheder overgår til arbejdsgiveren. Den ansatte har altså ikke krav på navngivning, og arbejdsgiveren kan bruge programmet, som han vil.

Har du spørgsmål om

din ansættelseskontrakt?

 Spørg gratis og uforpligtende !

Har du spørgsmål til din

opsigelse/bortvisning?

 Spørg gratis og uforpligtende !

Har du spørgsmål

i øvrigt ?

 Spørg gratis og uforpligtende !