Hvad skal kontrakten indeholde ?

Det er lovreguleret i lov om ansættelsesbeviser, hvad en ansættelseskontrakt som minimum skal indeholde, og den skal som minimum have følgende indhold:

1. Hvem der er arbejdsgiver og hvem der er arbejdstager
2. Arbejdsstedets beliggenhed
3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens titel, rang, stilling og jobkategori
4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om en tidsubestemt ansættelse
6. Arbejdstagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie
7. Varigheden af den ansattes og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom
8. Den gældende eller aftalte løn, som arbejdstageren har ret til ved ansættelsesforholdets begyndelse samt tillæg og andre løndele, der ikke er med heri, f.eks. pensionsbidrag, eventuelt kost og logi samt lønudbetalingsterminer
9. Den daglige eller ugentlige arbejdstid
10. Angivelse af den kollektive overenskomst der evt. regulerer forholdet

For punkterne 6 – 9 er en henvisning til f.eks. love, administrative bestemmelser eller overenskomsten tilstrækkelig.

Oplysningerne i punkterne 1 – 4 og 8 – 9 skal fremgå af en ansættelseskontrakt.

Øvrige forhold kan gives i et eller flere dokumenter samtidig med selve ansættelseskontrakten.

Andre væsentlige vilkår skal tillige fremgå af ansættelseskontrakten, hvilket kan være: krav om gyldigt kørekort, fri bil/firmabil, tjenestebolig, hjemmearbejdsplads, uniform, PC udstyr mv.

Ændringer under ansættelsen

Sker der ændringer i de forhold, som er nævnt i ansættelseskontrakten, skal arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest en måned efter de er trådt i kraft give den ansatte skriftlig besked herom.

Har arbejdsgiver i ansættelsesbeviset henvist til love, overenskomster eller lignende vil ændringer i disse dog ikke bevirke, at ansættelseskontrakten skal ændres.
 
Mangelfuld ansættelseskontrakt

Hvis arbejdsgiveren ikke overholder sin pligt til inden for en måned at udarbejde en fyldestgørende ansættelseskontrakt, kan den ansatte tilkendes en godtgørelse.
     
Der har været ført en lang række sager om godtgørelsesniveauet, ligesom der fra politisk side har været tilkendegivelser. Højesteret har gennem 3 domme fastsat følgende konkrete rammer for godtgørelsernes størrelse:

Er manglen af bagatelagtig karakter kan der ydes en godtgørelse på op til 1.000 kr.

Øvrige sager kan opdeles i 3 typer af sager:

Den første type er de sager, hvor forholdet ikke har konkret betydning for den ansatte. I disse sager kan der ydes en godtgørelse på op til 5.000 kr. Udgangspunktet er dog 2.500 kr.

Den anden type er de sager, hvor der er opstået tvist om ansættelsesvilkårene eller konkret risiko herfor, som korrekt opfyldelse af oplysningspligten kunne have afværget. I disse sager sættes et loft på godtgørelserne på 10.000 kr. Udgangspunktet er 7.500 kr.

Den tredje type er de sager, hvor der foreligger skærpende omstændigheder. Her kan der udmåles godtgørelser, der dog ikke bør overstige 25.000 kr., medmindre der foreligger særlige grove forhold.

Ansatte i staten og kommunerne

Der gælder særlige regler for disse, og her bør du kontakte den organisation, som har overenskomsten på området.

 

Har du spørgsmål om

din ansættelseskontrakt?

 Spørg gratis og uforpligtende !

Har du spørgsmål til din

opsigelse/bortvisning?

 Spørg gratis og uforpligtende !

Har du spørgsmål

i øvrigt ?

 Spørg gratis og uforpligtende !